fbpx

"Selv om det kræver mere tid og energi, må jeg være indrømme, at det er det værd! Den største belønning for os er den glæde, mennesker oplever, når de modtager julepakkerne. Deres strålende ansigter fortæller os, at vores indsats var det hele værd."

 

 

 

 

 Mission Uden Grænser uddeler i år helt op til 30.000 julepakker til familier i nød i Østeuropa. Arbejdet med at få indholdet til de mange pakker indkøbt og pakket kræver et større logistisk overblik og adskillige medarbejdere. En af dem er Ana Barba. Hun arbejder som Logistik manager for Mission Uden Grænser i Moldova. 

 

Ana Barba er ansvarlig for at indhente de bedste tilbud på, hvad der skal lægges i de mange julepakker. Efterfølgende organiserer hun det store pakkearbejde. Det er således en større opgave, som kræver gode organisatoriske evner. Under hele processen har hun dét for øje, at give de mange familier, som modtager en julepakke, en bedre jul. 


"Julen har altid været en særlig højtid for mig. Selv nu kan jeg huske den specielle atmosfære fra min barndom - hovedrengøring af huset, den festlige julemad som min mor lavede, den mindeværdige julegudstjeneste i kirken, og selvfølgelig gaverne! Men efterhånden som jeg blev ældre, forstod jeg, at julens sande betydning ikke ligger i de gaver vi giver hinanden, men den gave Gud gav til menneskeheden - hans søn Jesus Kristus. Han er den, vi vil fortælle mennesker om, og videregive en dråbe af den kærlighed, som vores himmelske far har udøst over os," fortæller Ana. 

 

Hun ser Aktion Julehjælp som en god anledning til at formidle mere end blot en kasse med mad og legesager. 


 

"Kampagnen giver os mulighed for at dele ud af Guds kærlighed og bring glæde til andre mennesker i nød i vores land. Derfor er vi meget bevidste om, hvad indholdet skal være i disse julepakker, og vi starter med spørgsmålet: "Hvad vil vi selv gerne modtage i en julepakke?" Vi investerer tid i at finde de bedste varer til de bedste priser, og vi mødes med forskellige leverandører, der præsenterer deres produkter. Derefter vælger vi de bedste ud og forhandler en god pris. Selv om det kræver mere tid og energi, må jeg være indrømme, at det er det værd! Den største belønning for os er den glæde, mennesker oplever, når de modtager julepakkerne. Deres strålende ansigter fortæller os, at vores indsats var det hele værd," erklærer hun.

 

 

Ønsker du være en del af Aktion Julehjælp? Se hvordan du kan bidrage på siden missionudengraenser.dk/jul 

 

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen og føre statistik