fbpx

”Jeg husker, hvordan jeg lukkede mine øjne i fem minutter for at se tilbage på, hvordan mit liv var i fortiden, og hvordan det er nu. Jeg indså, hvor kraftig min Gud er, og hvor velsignet jeg er."

 

For et år siden mistede Diana sit hår på grund af stress. Hun stod som eneforsørger og oplevede et pres ved at have ansvaret for opdragelsen af sine to børn. Hendes mand var rejst til Rusland for at arbejde. Dagligt bekymrede hun sig for, om der var nok mad til familien. Og når vinteren krævede varmere tøj, var det svært at få råd til tøj. Den lokale kirke rakte ud til dem og tilbød hjælp. Familien var ikke vant til at komme i kirke, men efter noget tid blev Diana kristen. Langsomt, men sikkert, har det seneste år ændret familiens liv. 

 

Modtog julepakke fra Aktion Julehjælp

De lever fortsat på et meget lavt budget, men de har håb og fred, som de især oplevede for første gang som familie ved juletiden. De modtog en julepakke fra Mission Uden Grænser.  Pastor Boris Garconita, Mission Uden Grænsers koordinator i regionen, tog julepakken med til Dianas ydmyge hjem, og børnene Eric og Emilia ventede ivrige i kulden på ham. Da de åbnede pakken, sagde deres smil, overraskelse og spænding alt.

 

 

Far kommer hjem

I løbet af året bad Diana sin mand om at vende tilbage, og lige før jul kom han hjem. Diana oplevede hans hjemkomst som svar på bøn og et tegn på en ny og bedre tid.

”Jeg husker, hvordan jeg lukkede mine øjne i fem minutter for at se tilbage på, hvordan mit liv var i fortiden, og hvordan det er nu," siger Diana. "Jeg indså, hvor kraftig min Gud er, og hvor velsignet jeg er."

 

 

 

"På trods af alle vores trænge kår havde vi en smuk jul sammen med min mand," siger hun. "Vi delte vores glæder, sorger og følelser. I hele denne tid følte vi Guds tilstedeværelse i vores hjerter. Min mand er arbejdsløs nu, men han hjælper til i huset og samler brænde, og det er en lettelse at vide, at han er i nærheden”, fortæller Diana.

 

"Hver gang vi får hjælp fra Mission Uden Grænser, føler vi en glæde, der er meget svær at udtrykke. Mine børn og jeg gik gennem desperation, hvor vi kun kunne tage en dag ad gangen. Vi kan stadig være frustrerede og modløse, men Gud tager hånd om os på uventede måder."

 

Overskud til andre

Diana er for nylig startet i et job i Pastor Boris’ kirke, hvor hun hjælper med daglige aktiviteter for byens borgere, som kommer for fællesskabet, et varmt måltid mad og at høre om Gud og flere giver deres liv til Ham.

 

"Efter et år ser jeg store forandringer for familien," siger pastor Boris. "Det er en stor fornøjelse at se deres far hjemme igen. Jeg arbejder tæt sammen med denne familie, og jeg opfordrer dem til at holde sammen."

 

 

 

Diana oplever stadig smerte, når hun tænker på sit hårtab, og som følge heraf kæmper hun med lavt selvværd. 

"Jeg har lært at være en bedre person," siger hun med et smil, "og måske fordi jeg har gennemgået så mange vanskeligheder, kan jeg bedre forstå dem, der har de samme kampe, afslutter en optimistisk Diana.

 

Læs mere om vores kampagne Aktion Julehjælp

 

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen og føre statistik