Tusindvis af familier i Albanien kæmper for overhovedet at kunne sætte mad på bordet til en ordentlig julefest. Et liv på fattigdomsgrænsen betyder, at julen bliver en højtid med begivenheder, de ikke kan efterleve. Flora og hendes mand Kastriot har i mange år haft dårlig samvittighed over at de ikke har været i stand til give deres børn en rigtig jul. 

"Julen forblev i mange år en magisk ferie, vi kun kunne se på et sort/hvid fjernsyn," fortæller Flora, en mor på fire.  "Vi følte os som nogle dårlige forældre, fordi vi ikke kunne give vores børn de ting, der var nødvendige til en julefest." 

Et land uden jul

Da Flora og hendes mand Kastriot blev født, var Albanien et land uden jul. Dengang blev alle religioner og religiøse fejringer strengt forbudt under det kommunistiske regime, og Flora og Kastriot vidste ikke engang betydningen af ​​ordet 'jul'. Regimets fald gav folket i Albanien religionsfrihed, men høj arbejdsløshed og andre socioøkonomiske problemer gjorde det vanskeligt for mange albanere at stable en juletradition på benene. 

"Det var nogle hårde år. Vi havde ikke et træ. Vi havde ikke dekorationer. Min mand og jeg kunne ikke købe nogen gaver. Det var forfærdeligt, og jeg bliver stadig berørt når jeg taler om det. Jeg skammede mig over at vi ikke havde råd til noget."

En lykkelig barndom

I 2016 begyndte Mission Uden Grænser at støtte familien gennem sit sponsorprogram og de kunne nyde deres første julefest. 

“I dag, når julen nærmer sig, fyldes mit hjerte med håb og ro. Jeg oplever et nyt liv. I år er det andet år, vi fejrer Kristus. Vi har stadig ikke råd til at købe god mad og gaver. Min mand bruger al sin tid på at finde arbejde. Jeg vil gerne takke Missionen uden grænser for alt, hvad de har gjort for os. En kæmpe tak til de familier som støtter os. De er med til at gøre vores børn barndom til en lykkelig tid. Det er den største glæde for en mor."

VIL DU GIVE EN JULEPAKKE FOR KR. 150,-? SE HER HVORDAN DU GØR

 

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen og føre statistik