«Jeg elsker at lære nye ting,» siger Natalia begejstret. Den blide pige smiler fra øre til øre og kaster et blik over skulderen for at se på sin nye taske igen. 

Det skal lige synke ind. At hun har fået sin helt egen skoletaske fuld af skoleting og nu helt sikkert skal gå i skole. Det er nemlig ingen selvfølge for Natalia.

Hun vokser op i en fattig landsby i Moldova sammen med sine tre søskende og bedstemor. Det meste af det Natalia ejer, er godt brugt af alle naboens børn, før det bliver hendes. Uden deres hjælpsomme naboer havde de ikke klaret sig. Det lille børnetilskud rækker ikke langt.


Natalias forældre er rejst til udlandet for at finde arbejde. Natalia kan ikke huske hvornår hun sidst så sin far, men hendes mor kom et smut forbi en gang i løbet foråret, siger hun. Den store fattigdom i landsbyen er tydelig. Det er ikke rart at over halvdelen af indbyggerne har valgt at rejse væk, men det er endnu vanskeligere for dem, som må blive tilbage. Særligt for børnene. 

- Hvis vi ikke går i skole, lærer vi heller ikke noget, siger Natalia modent. Det er en god indstilling. Mange børn som vokser op i fattige familier ser, ligesom deres forældre, ikke vigtigheden af at gå i skole. For mange forældre er det vigtigere at børnene arbejder, end at de går i skole. De behøver penge her og nu.

Sandheden derimod, er at skolegang kan være første skridt på vejen ud af fattigdom. At sende børn i skole kan betyde en varig forandring. Derfor ønsker Mission Uden Grænser at gøre det lettere for børn som Natalia at gå i skole.

I årets skoletaskekampagne har vi som mål at uddele over 6500 skoletasker til børn som vokser op i fattige familier i Østeuropa. Skoletaskerne er fyldt med bøger, blyanter og andre skoleting, men det vigtigste som følger med tasken er håb.

Skoletasken giver børnene mulighed for at gå i skole, og skolegang giver dem håb om en bedre fremtid.

Hilsen Marte

VIL DU HJÆLPE?

Mobilepay: 80703

Gavekonto: 9712 0741793075
Mærk overførselen "MUG Skoletaske"

Gi 100 kr på SMS: Kodeord MUG til 1245 

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen og føre statistik