Når klokkerne ringer til skolestart i Østeuropa, vil mange af skrivebordene stå tomme.

I dag vil jeg tage dig med til Rumænien, til en rumænsk landsby, en støvet og varm septembermorgen.

Solen er ved at stå op bag bakken. Du går allerede ad grusvejen på vej mod lossepladsen – for at arbejde. Maven skriger efter mad, men krummer var alt, hvad der var tilbage i brødposen derhjemme.

I går fyldte du 10 år.

Du ønskede dig mere end noget andet nogle nye sneakers, og håbede på et mirakel. Men de store sko, som du arvede af naboen, må bruges i et stykke tid endnu. For hvert skridt du tager, glider de op bagved og laver et sår på hælen. Det svir, men dine tynde ben bevæger sig stadig mekanisk. Du må ankomme så tidligt som muligt. Det er din bedste chance for, at finde noget af værdi.

Det du gør i dag kan betyde mad i aften ... eller måske ikke.

Du passerer skolen på vejen. Du kigger op og mærker klumpen i maven. Om lidt ringer skoleklokken, og børnene strømmer ind ad dørene. Men ikke dig. Du må stå i solen på den farlige losseplads, blandt andre menneskers affald. Affald, som du har brug for, for at overleve.

Far er rejst til byen i jagten på et arbejde. Du ved, at han sandsynligvis kommer fortvivlet og frustreret hjem, og at han igen i aften vil drukne sorgerne med den flaske, der står i skabet. Og du ved også hvad det betyder.

Stanken river i næsen. Skraldet ulmer i varmen. Du bider tænderne sammen og påbegynder dagens arbejde. I det fjerne hører du skoleklokken ringe ind til første time.

Forestil dig, at dette er din hverdag

I EU-landet Rumænien ER dette hverdagen for mange. Jeg har været på den losseplads. At dette er arbejdspladsen for børn, er grusomt.

Et nyt skoleår nærmer sig Østeuropa

Corona-pandemien har gjort livet endnu vanskeligere for mennesker, som i forvejen kæmpede forfærdeligt hårdt. For familierne i Rumænien, er de få kroner, som tjenes i løbet af en dag på lossepladsen, vigtigere end skole. Derfor vil mange skriveborde stå tomme dette efterår.

Hvis ikke vi gør noget ved det...

Sammen kan vi gøre en stor forskel

Overfør et valgfrit beløb via Mobilepay: 80703, skriv SKOLESTART i emnefeltet.

Skole og uddannelse er vejen ud af fattigdom. Der er så mange børn, som har brug for en chance. De fortjener en chance. De har ret til en chance.

Tak for din hjælp.

Hilsen Marte ❤️

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen og føre statistik