De vokser op i Rumænien, i en etværelses lejlighed, i en mørk og muggen kommunistblok. Nu giver en fadder dem håb om et bedre liv.
Solen skinner udenfor. Børnene leger, griner og står på hænder, ligesom børn gør her i Danmark. Men inde i den gamle boligblok fra kommunisttiden er der mørkt og fugtigt. Det er ikke et godt sted at bo. Alligevel er det her Benjamin og hans kone bor, sammen med sine tre børn.
Rejste til Tyskland i jagten på et arbejde
De er arbejdsløse og lever nærmest fra hånd til mund. Sidste år valgte Benjamin at rejse til udlandet, for at søge arbejde. Det var svært at rejse fra familien, som blev ladt tilbage i den slidte lejlighed. Men de håbede så inderligt på, at dette ville blive overgangen til en ny hverdag.
Benjamin rejste til Tyskland. Han havde hørt, at det var muligt at tjene penge der. Men det hele viste sig at være rygter. Han blev udnyttet og fik ingen betaling for det arbejde han udførte. Det gik hårdt udover selvtilliden, at vende tomhændet hjem. Alt så fuldstændig håbløst ud, og familien måtte låne penge for at overleve.
Uventet hjælp
I denne mørke og fugtige lejlighed i Rumænien bor Benjamin og hans familie. De har kun ét værelse.
En lokal menighed, som havde hørt om Benjamin og familiens situation, tog kontakt til Mission Uden Grænser. I dag har de faddere hos os.
Nu følger vi dem på vejen mod et bedre liv. De modtager hjælp og støtte, vejledning og omsorg i en hård hverdag. Samtidig uddeler vi mad, tøj, tæpper, sko, brænde og andet nødvendigt udstyr, som de endnu ikke selv har råd til at købe. Målet er, at de på sigt kan klare sig selv.
De har fortsat lang vej endnu, men nu er der håb!
Hilsen Marte