Fra kriminel til børnemedarbejder

Vlad blev født i en meget fattig familie, hvor forældrene aldrig interesserede sig for, hvor han var eller lavede, eller hvilke venner han hang ud med. I en ung alder blev han introduceret til en kriminel livsstil, der hurtigt førte ham på afveje. 

- Jeg blev en del af en gruppe såkaldte "venner", der ønskede at hjælpe mig. Vi begyndte at stjæle fra folks lommer og bryde ind i huse, fortæller Vlad. 

Der gik ikke lang tid før, drengene kom i politiets søgelys og hele gruppen blev anholdt. Da Vlad kun var omkring 10 år gammel, kunne han ikke komme i fængsel, og han blev sendt på et ungdomscenter. 

Efter et halvt år på centret skulle myndighederne vurdere, om hans opførsel var god nok til at blive, eller han skulle sendes videre til et strengere sted. 

- Som man kunne forvente, fortsatte min dårlige opførsel; Jeg begyndte at tage og sælge stoffer. Inden for tre måneder forberedte ungdomscentret mine dokumenter for at udvise mig og overføre mig til et andet sted.

En skovtur der forandrede alt 

En koordinator fra Mission Uden Grænser, Nicolae, samarbejdede med centret og ønskede at tage en gruppe unge på en tur. 

- Det var første gang jeg havde mødt Nicolae, men den tur var starten på en rejse, der ville forandre mit liv for evigt. Vi tilbragte tre dage i skoven, sang, lærte bibelhistorier, bad, men Gud syntes ikke at røre ved mit hjerte. Jeg følte en sådan smerte og tomhed. Da vi vendte tilbage fra turen, stoppede bussen foran vores skole. Jeg løb straks om bag bygningen og begyndte at hyle. Ord kan ikke beskrive, hvad jeg følte indeni. 

Efter udflugten kom Mission Uden Grænsers omsorgshjælper til centret. Jeg havde en privat samtale med hende, hvor jeg fortalte alt om min opvækst, og hun hjalp mig til at bearbejde min fortid. Jeg begyndte at tage kontrol over mine følelser, og jeg følte mig ikke længere alene i verden.

Giv det videre 

Da Vlad fyldte 16 år, blev han involveret i Mission Uden Grænsers sociale arbejde for børn. 

- Jeg havde en drøm om at arbejde på en kostskole og på den måde kunne give det videre, som Gud havde givet mig. Jeg nød hver eneste dag, og hvert barn jeg mødte var en velsignelse for mig.  

Et år senere mødte han sin fremtidige kone som også var frivillig medarbejder på Mission Uden Grænsers sommerlejr. 

- Fra den dag jeg så hende, vidste jeg, at ingen anden skulle være min kone. Vi er nu gift, og jeg er så glad, erklærer Vlad og afslutter: 
- Der er mange fantastiske ting, som Gud har gjort i mit liv. Jeg plejede ofte at spørge mig selv, hvordan mit liv ville være, hvis Mission Uden Grænser ikke havde besøgt centret og støttet mig. Jeg kan kun se to scenarier: Jeg ville have været i fængsel eller død.