fbpx

Julen er en tid til at fejre gode nyheder om en stor glæde, at nyde fællesskabet og gaver med familie og venner. Men i østlige Ukraine fortsætter konflikten mellem pro-russiske separatister og det ukrainske militær. Tæt på kampene lever mange i frygt og nød. 

Folk har mistet deres kære, deres job, deres hjem; mange ældre har mistet adgangen til deres pensioner, børnene deres skoler og hospitaler er blevet ødelagt, så det er blevet sværere for syge at få hjælp. Det er nærmest blevet umuligt at få sine daglige fødevarer. I alt er 1,6 millioner mennesker blevet fordrevet. Over 10.300 mennesker er blevet dræbt på fire og et halvt år. Der registreres en stigning i antallet af dødsfald særligt på grund af de mange landminer. Derudover forlyder det fra præster i området, at kirker ikke må blive formelt registreret, og at det derfor ikke er lovligt at afholde gudstjenester eller anden form for kirkelig aktiviteter. 

Fokus på børnene

Missions- og nødhjælpsorganisationen Mission Uden Grænser har medarbejdere, som tager ud til det østlige Ukraine i området, hvor kampene foregår. Her uddeler de mad, tøj og hjælper børnene med at komme i skole, så hverdagen opleves nogenlunde regelmæssig. Leder for Mission Uden Grænser i Danmark Stig A. Hagen fremhæver at børnene har organisationens særlige opmærksomhed. 

- Næsten 750 skoler er blevet beskadiget eller ødelagt i de mere end fire år konflikten, har stået på. Omkring 200.000 børn er stadig tvunget til at gå i skole i områder med risiko for sammenstød, hvilket er med til at gøre dem utrygge og påvirke deres evne til at lære. Mange af børnene har mistet familiemedlemmer og kan have svært ved at finde håb for fremtiden. Vores frivillige medarbejdere fra området fortæller, at det lidt de kan gøre, som at give dem noget mad og lidt varmt tøj, er med til at opmuntre og endda forhindre sygdomme i en kold vintertid, udtaler Stig. 

Julepakke samler familien

Befolkningen i området føler sig glemt. Verdenssamfundet har mistet interessen for området mens konflikten spidser til og dødstallet stiger for hver måned. For mange mennesker i det østlige Ukraine er julen bare endnu en dag at vågne op til præget af en følelse af frygt. For at gøre juledagen bare lidt bedre, for særligt børnene, giver Mission Uden Grænser 1.700 familier, som er ofre for krigen, en julepakke fyldt med mad, julegodter og små gaver. I alt uddeles over 30.000 julepakker i hele Østeuropa. 

VIL DU GIVE EN JULEPAKKE? SE HVORDAN 

- Man kan synes, at det er en lille ting, men det er med til at samle familien og få opmærksomheden væk fra de triste omstændigheder. Vi håber, mange i Danmark vil være med til at hjælpe os med at samle midler ind til julepakkerne. For bare 150 kr. kan man give en julepakke og på den måde opmuntre en trængt familie i Ukraine og andre lande i Østeuropa, lyder opfordringen fra Stig. 

 

Fakta: 

  • Mere end 600,000 mennesker er jævnligt udsat for angreb lang konflikt-linjen.
  • Mere end 40,000 hjem er ødelagt eller beskadiget

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen og føre statistik