For et år siden blev 11-årige Victoria forladt af sin mor. I missionscentret i kirken får hun trøst i en vanskelig hverdag.
Når det menneske som skulle elske dig allerhøjst, vælger at forlade dig, efterlader det dybe spor. Sidste år oplevede 11-årige Victoria netop dette. Hendes mor pakkede sine ting og rejste fra hende og hendes søster. Som mor til tre børn der betyder alt for mig, gør det lige stærkt indtryk på mig, hver gang jeg hører sådanne historier.
Svigtet
Victoria bor i en lille og fattig landsby i Moldova. Her bestræber de fleste familier sig på at klare sig selv, og mange ægteskaber går i opløsning på grund af de store udfordringer. Victoria er derfor ikke den eneste, der skal klare sig uden sin mor eller far – men det er ingen trøst. For hende er savnet lige så stort alligevel.
Victorias far arbejder hårdt for at forsørge døtrene. Derfor er han også meget væk. Pigerne skal passe sig selv, ordne det praktiske i huset og fodre dyrene. Det er et stort ansvar, og Victoria føler sig svigtet af sin mor, som hun ikke har set siden hun rejste.
En sikker havn
Så er det godt at søge tilflugt i missionscentret, som drives af Mission Uden Grænser og den lokale kirke i landsbyen. Her kan børnene komme og spise varmt mad, lave lektier, deltage i børnemøder og andre aktiviteter. Det vigtigste for Victoria er at møde voksne, som hun føler sig tryg ved og som holder af hende.
Hun er 11 år og på vej til at blive teenager. En sårbar periode at gennemgå uden sin mor. Mission Uden Grænser kan aldrig erstatte en mor eller en far, men vi kan være en sikker havn i en vanskelig hverdag. Vores mål er at give omsorg, styrke og udruste børnene til at møde fremtiden som trygge og selvstændige mennesker.
Et sted derude lever Victorias mor sit nye liv. Jeg vælger at tro, at det ikke var med let hjerte, hun forlod sine børn.
Hilsen Marte