Suppebussen redede mit liv

For nogle år siden, var Metodiev en «helt almindelig» mand med arbejde, hus, kone og børn. I dag bor han på gaden i byen Sofia, og er afhængig af hjælp for at kunne overleve. 

- Dette er min familie nu, siger Metodiev og rækker hånden ud mod Mission Uden Grænsers suppebus og menneskene som står omkring bordet. I dag er han kommet, ganske som han plejer, for at modtage dagens eneste måltid. Det har han gjort hver dag de sidste fem år.

- Det er dette tilbud som holder mig i live, fortsætter den ældre mand og tager et godt greb om suppekoppen.

7 dage uden mad

Metodiev har ikke altid boet på gaden. Engang var han godt gift og boede sammen med sin kone og deres børn. Men en dag gik ægteskabet i opløsning. Derefter mistede han sit arbejde og havde ikke længere råd til at leje et sted at bo. Derfor måtte han søge ly i en nedlagt lagerbygning.

- Jeg gik 7 dage uden mad, fortæller han med rusten stemme og tager en mundfuld suppe. Nogle gode mennesker fandt mig bevidstløs og gav mig mad, så jeg kom til mig selv igen. Så hørte jeg om suppebussen, som holder ved togstationen og uddeler brød og suppe hver dag. Det blev min redning.

- Her får jeg ikke bare varm mad, men også tøj, livsnødvendig medicin, og omsorg, siger Metodiev og tilføjer at han har haft to blodpropper, som gør ham helt afhængig af medicin.

Måtte amputere tåen

Der findes ingen nemme dage som hjemløs, og den kolde årstid er aller værst. Metodiev fortæller at han måtte amputere den ene storetå på grund af frostskade. Men livet på gaden er også hårdt på mange andre måder. 

- Enten bliver du banket, eller også bliver du berøvet. Sådan er det bare. Jeg er blevet berøvet mange gange, og er hele tiden på vagt, siger Metodiev. Han begynder at blive gammel og har problemer med at gå. Så det er ikke så let at forsvare sig.

- For at overleve på gaden må du også gøre ting som føles uværdigt, fortsætter han. Som hjemløs er sulten ofte større end værdigheden og du må lede efter mad i skraldespanden. Samtidig er det vigtigt at rette blikket mod Gud, som er vores redning. Jeg tror på Gud og han hjælper mig. Bibelverset som bliver læst op, før de uddeler suppe, fører mig nærmere Ham, siger Metodiev.

- Nu er jeg et bedre menneske

Metodiev har ikke kontakt med nogen fra sit «gamle» liv. Han skammer sig over situationen han er havnet i, men mest af alt er han bange for at de skal tro at han vil have hjælp fra dem. Han indser at han har brug for hjælp, men er glad for at han kan komme til suppebussen, hvor han ikke bliver mødt med fordomme. Her er han vellidt både blandt de frivillige og dem som kommer for at få mad.

- Hjælpen jeg får fra suppebussen, gør mig til et bedre menneske og det har givet mig både håb og tro på at Gud kan forandre mit liv. Her møder jeg også mennesker som er glade for mig og bryder sig om mig. Denne type omsorg og accept har jeg aldrig mødt noget andet sted, afslutter en taknemmelig Metodiev.

Netop nu arbejder Mission Uden Grænser i Bulgarien på at skaffe en plads til Metodiev på et plejehjem. Han begynder at blive for gammel til at kunne klare sig på gaden. Håbet er at han snart kan få en permanent seng at sove i, et varmt og trygt sted. Indtil dette er på plads, er de frivillige i suppebussen der for ham hver dag.

Vinteren er en ekstra vanskelig tid for hjemløse og fattige mennesker i Østeuropa. Hvis du fik lyst til at hjælpe, kan du overføre et valgfrit beløb via. Mobilepay: 80703
Din gave giver varme i en kold tid.

Hilsen Marte