Coronakrisen tog alt fra dem

Trayko (29) og Slavka (25) fra Bulgarien mistede al indkomst og deres hjem under Coronakrisen. Mission Uden Grænser giver dem nu håb om en fremtid på trods af al modgang.

På en øde slette i udkanten af ​​en landsby i det sydlige Bulgarien er et lille hus ved at tage form. Tre små piger griner og leger udenfor. Faderen snedkererer, og moderen laver frokost. Det lyder måske idyllisk, men sandheden er anderledes. For bare et par måneder siden var denne familie ved at gå i opløsning.

Da livet blev vendt op og ned

Trayko og Slavka lejede en lille etværelses lejlighed. Trayko arbejdede med landbrug - ganske vist ikke et fast arbejde, men han påtog sig alle de opgaver, han fik. Slavka var hjemme med deres tre børn, Vanessa (5), Yanitsa (4) og Eleonora (1).

I 2019 blev familien en del af Mission Uden Grænsers familiefadderprogram. Fremtiden så lysere ud end nogensinde før. Snart ville de kunne klare sig selv. Være selvforsynende. Ingen af ​​dem havde forestillet sig, at en virus fra Kina ville vende alt op og ned.

"Jeg mistede mit arbejde, da Coronavirussen kom", fortæller Trayko.

Boede i et skur

Hele Bulgarien blev lukket ned på grund af Coronavirussen og Trayko var en af ​​de mange, som blev efterladt uden arbejde. Udlejeren bad dem om at pakke deres ting og flytte ud af lejligheden, de de ikke kunne betale husleje. Familien på fem blev hjemløse, og fremtiden så ikke længere så lys ud.

Løsningen var at bygge et lille skur af træbjælker og presenning, på den åbne slette udenfor landsbyen. Dette blev deres nye hjem. På det tidspunkt var det stadig tidligt forår i Bulgarien og vinden blæste koldt gennem det lille skur ude på den åbne slette. Familien var desperate og forvirret.

^{Yanitsa (4) og Vanessa (5) udenfor deres midlertidige hjem – skuret, som familien byggede i marts.}

"Vi havde ikke engang penge til de mest nødvendige ting, som mad og bleer. Boligforholdene var forfærdelige. Jorden var mudret og der samlede sig vand på bakken inde i skuret" fortæller Slavka.

Trayko gik i skoven og plukkede nogle svampe, som han solgte, for at tjene lidt penge. Hver eneste dag bad de og håbede på, at samfundet ville åbne igen, så Trayko kunne arbejde. Da det unge par ikke troede, at livet kunne blive værre, kom børneværnet på besøg. Beskeden var klar: Hvis boligforholdene ikke bliver forbedret, må vi tage børnene fra jer.

"Vi var dybt desperate", siger Slavka.

Familien fik lov til at bo hos nogle venner, mens Trayko fik tilladelse fra grundejeren til at bygge et bedre hus på sletten. Mission Uden Grænser sørgede for, at de fik alle de materialer, de havde brug for, for at bygge huset. Familie og venner stillede op med praktisk støtte og arbejdskraft.

Nyt håb

"Kom og spis, piger" kalder Slavka.

De tre piger løber mod hoveddøren. Faderen smiler, når han ser på dem. Huset er blevet så godt, at de kan blive boende hos deres mor og far. Der er tørt, de har flisegulv, isolerede vægge, og de har installeret en ovn til opvarmning og madlavning. De skal til byen for at hente vand, men pigerne har en balje, som de kan bade i, og de kan opvarme vandet på komfuret.

^{Væggene i det nye hus er færdige og klar til maling.}

Familien har genvundet troen og håbet. Målet er at Trayko får et arbejde og at de en dag kan finde et endnu bedre sted at bo. Under alle omstændigheder er de glade for, at familien kan forblive sammen, og de er meget taknemmelige for al den hjælp og støtte, de får fra Mission Uden Grænser. Det er godt at vide, at nogen tænker på dem og ønsker at hjælpe.

Coronakrisen har ramt de fattige familier i Østeuropa hårdt. Arbejdsløse og desperate forældre kæmper hårdere end nogensinde, for at forsørge deres børn. Som familiefadder kan du hjælpe med at lette byrden og give håb i en meget vanskelig situation.

Bliv fadder i dag!

Hilsen Marte ❤️