Altid en undskyldning

«Mor, kan vi ikke give hende nogle penge?» Vinden blæser kraftigt imod os idet vi kommer ud af svingdøren på sygehuset.

Jeg har én tanke i hovedet, mens jeg knapper jakken og skynder mig hen mod bilen: at holde afstand til de andre mennesker omkring mig. Min datter derimod, har lagt mærke til en kvinde, som sidder på den kolde novemberasfalt pakket ind i et stort sjal. Jeg stopper, tøver et lille øjeblik, men tager pungen op af lommen og siger: «Selvfølgelig kan vi det.»

«God jul» siger hun og smiler til os. «God jul» siger vi og jeg tager mig selv i at tænke på hvordan hendes jul mon kommer til at være.

På vej mod bilen får jeg en god følelse. En glæde over at min datter så hende og havde lyst til at hjælpe. Det betyder meget for mig at mine børn viser omsorg til andre mennesker. Men jeg blev også utroligt lettet over at jeg selv kunne feje alle undskyldningerne til side, og bare se det som min datter så: Et menneske som havde brug for hjælp.

For det er så let at finde en undskyldning

Måske står mafiaen om hjørnet og tager pengene, eller måske går de til stoffer. Det ønsker jeg jo ikke. Jeg giver jo desuden et fast beløb hver måned og lige nu har jeg faktisk ikke rigtig råd. Der er altid noget, som kan retfærdiggøre at gå forbi.

Vi nærmer os den travle periode før jul. En anderledes tid, præget af smitteværn og Corona-restriktioner. Skyklapperne er måske på. Men nu, nu er det vigtigere end nogensinde før, at se. Se mennesker som har det svært. Se mennesker som er ensomme.

Min datter så. Og for et kort øjeblik, fik jeg lov til at se verden gennem et barns øjne. Og det, ja det var slet ikke så slemt.

"Du stjerne over Betlehem 
oh, lad dit klare skin
med tro og håb og kærlighed 
i alle hjem nå ind."

Førjulekram fra Marte ❤️

 
Ønsker du at give en julepakke med mad til en fattig familie i Østeuropa denne jul?

Mobilepay 80703, skriv "Julehjælp" i kommentarfeltet" + CPR-nr for skattefradrag
eller læs mere her