fbpx

For tiden genlyder et særligt budskab i mit hjerte: "Stol på Gud". I mit arbejde med Mission uden Grænser handler det ofte om at være Jesus' hænder – at række ud og hjælpe med det, vi har. Men nogle gange føles det, som om det, vi har, er utilstrækkeligt. Det minder mig om den lille madpakke med to fisk og fem brød fra bespisningsunderet. For sig selv kunne den beskedne madpakke ikke mætte mange, men når vi stoler på Gud og giver ham, hvad vi har, så velsigner han det, og gennem denne velsignelse kan det blive til mad nok til over 5000 mennesker.

For mig går det at stole på Gud ud over det ordene siger. Det er en følelse af at være båret, selv i de mørkeste tider. Det er en blid påmindelse om, at vi ikke er alene, og at der findes en kærlighed og et håb, der strækker sig langt ud over vores forståelse. At stole på Gud er ikke kun at have tillid, men også at finde ro og styrke i denne tillid.

Når jeg tænker på de mennesker, jeg har mødt – især dem, der har mindst i materiel forstand, men hvis hjerter er fyldt med tillid til Gud – bliver jeg mindet om, hvor sand rigdom findes. Disse mennesker, ofte marginaliserede, behandlet uværdigt og set ned på, klædt i simple klæder uden materielle goder, er ofte rige på tro, håb og har en stærk tillid til Gud. De lærer os, at sand værdi ikke findes i det, vi kan holde i hænderne, men i det, vi bærer i vores hjerter.

Det minder mig om, hvor vigtigt det er at lægge vores arbejde i Guds hænder og bede ham om at velsigne de gaver, der bliver givet til vores familier i Østeuropa.

Tak fordi du vil bede med om, at vi må stole på Gud i alle forhold! 

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen og føre statistik