fbpx

Som konvertit er påsken den højtid, jeg holder allermest af. Det er en tid, hvor jeg reflekterer over betydningen af Kristi offer - det ultimative udtryk for en kærlighed, der aldrig giver op.

Påsken minder mig om, hvordan Kristus lagde sit liv ned for mig. Det var her, Gud viste mig, at hverken min baggrund, mine fejl eller min fortid kan definere mig. Jeg er, ja vi er alle dyrebare i Guds øjne, elskede og højt agtede. Han ofrede sin egen søn, så vi gennem ham altid vil have adgang til Hans kærlighed og nåde. 

Påsken for mig må aldrig komme til at handle om påskeferie, påskeæg eller påskeharen, men om en kærlighed så stærk, at selv døden ikke kan besejre den. Den tror alt, håber alt og udholder alt. Det fylder mit hjerte med stor ydmyghed at tilhøre en Gud, som elsker så ubetinget.  

I Mission Uden Grænser ønsker vi at bringe dette budskab om kærlighed og nåde til vores familier i Østeuropa. Derfor har vi skabt et påskeinitiativ, som skal minde dem om den ubetinget kærlighed, den kan du læse mere om her; ”En påskegave”

Glædelig påske

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen og føre statistik