Hver måned er der familier, som gennemfører vores 5-årige fadderprogram, og det synes vi, vi vil fejre sammen med dig!
I denne måned fejrer vi særligt, at familien Luncasu fra Moldova og familien Lleshi fra Albanien har afsluttet programmet.
Familier, der forlader vores fadderprogram, har været igennem en utrolig forvandling. De har arbejdet på at integrere nye vaner og værdier i deres liv. De træder ud i verden med et stærkt fundament for livet og med nye kompetencer til at kunne yde en indtægt, men mere end det – de har også fået et stærkt kirkenetværk, som de kan læne sig op ad.
Tak til de faddere, som har støttet disse familier – tak for jeres trofasthed og generøsitet gennem årene! Vi glæder os over hver familie, som træder ud i verden med glæde og mod på at kunne stå på egne ben.
Lige nu mangler vi faddere til 26 familier
For 220 kr om måneden kan du støtte en udsat familie i Østeuropa med mad, tøj, skolegang, brændsel til vinter, sjælesorg og vejledning.
BLIV FADDER
Katarina Conrad
Fadderansvarlig, Mission Uden Grænser