Denne jul står mange familier i Ukraine over for en højtid præget af sorg og usikkerhed.
Familier som Oksanas blev tvunget til at flygte fra deres hjem i Soledar, en by, der nu ligger i ruiner. Oksana og hendes tre børn, Anna, Kyrylo og Oleg, bor nu i et gammelt hus i Sarny, som de deler med andre flygtninge. Hver dag kæmper de for at finde ro og tryghed i en ny virkelighed præget af fattigdom og savn. Ikke nok med det, så mangler de også det mest basale – mad, sikkerhed og et sted at kalde hjem.
For dem er julen ikke længere fyldt med glæde, men med minder om alt det, de har mistet.
Mission Uden Grænser er til stede i Sarny og andre byer i Ukraine
Gennem Aktion Julehjælp uddeler vi julepakker med mad og fornødenheder, så familier som Oksanas kan fejre jul trods deres svære situation.
Støt Aktion Julehjælp med 350 kr. Din støtte kan give familier som Oksanas håb midt i deres sværeste tid.