Hjælp krigens ofre!
Midt i ukrainernes nye hverdag med bomber og begravelser,
spirer taknemlighed og håb frem.
Vi føler, vi ikke står alene, lyder det.
Det, som før var en selvfølge – varme i radiatorerne, et varmt måltid mad, strøm i elnettet – er nu en kilde til stor glæde og taknemlighed. Samtidig er en ny og brutal selvfølgelighed slået igennem i hverdagslivet: Hylende sirener og begravelse af soldater.
Titusinder af hjem er bombet i stumper og stykker. Børn går i skole i beskyttelsesrum.
Tusinder af mænd i alle aldre ofrer deres liv for ukrainernes frihed.
Tusinder af mænd i alle aldre ofrer deres liv for ukrainernes frihed.
Men når Mission Uden Grænser dukker op i en mørklagt by med nødhjælpspakker og råber: Humanitær hjælp! Kom og hent!
– så myldrer mennesker med batterilygter frem og uddeler knus og tak med tårer strømmende ned ad kinderne.
– så myldrer mennesker med batterilygter frem og uddeler knus og tak med tårer strømmende ned ad kinderne.