Vores familiekoordinatorer skaber positive forandringer for familier i fattigdom i Bulgarien

En ung roma-familie begynder at overvinde udfordringer med støtte fra lokale medarbejdere.

20. november 2024

Et liv på kanten: Når pengene aldrig slår til

”Der var aldrig penge nok. Vores liv var præget af afsavn." 

Som mange unge romapiger, der vokser op i fattigdom i Bulgarien, troede Nasca, at et ægteskab ville løse hendes problemer. 

"Da det bare var min mand og mig, klarede vi os nogenlunde," fortæller Nasca. "Men da vi fik vores to drenge, blev det værre. Regningerne for elektricitet og vand steg, og vi kunne ikke få pengene til at række."

Arbejdsløsheden er høj i det romasamfund, hvor Nasca og Mario bor. Selvom Mario var villig til at tage enhver opgave, han kunne finde, lige fra at hugge brænde til at luge haver, var lønnen så lav, at familien konstant kæmpede for at få enderne til at mødes. 

I Bulgarien lever 86 % af roma-familier i farezonen for fattigdom, sammenlignet med 22 % af den generelle befolkning.
"Min mand og jeg havde mange problemer mellem os, men Spaska gav os råd og vejledning, som virkelig hjalp os. Vores forhold er blevet meget stærkere nu. Spaska er som min psykolog. Hun kender mig og forstår mig rigtig godt." Nasca

Omsorg i praksis: Støtte, der gør en forskel 

Den unge familie blev tilmeldt Mission Uden Grænsers fadderskabsprogram. Ud over den regelmæssige materielle støtte giver Spaska, en af vores koordinatorer, familien den åndelige og følelsesmæssige støtte, de har brug for.

Vores koordinatorer er afgørende for de forandringer, vi ser. Som lokalt ansatte har de en dyb forståelse for de udfordringer, familierne står overfor, og de samfund, de lever i. Deres løbende følelsesmæssige støtte forbedrer familiernes trivsel, giver dem mod og håb og hjælper dem ud af isolationen. 

Mario sagde: “I starten var vi meget skeptiske, fordi vi altid har klaret os selv, men da vi modtog den første pakke med mad, følte vi os virkelig set og meget mere trygge.” 

Drømmen om økonomisk stabilitet 

Nasca, Mario og deres børn er kun lige begyndt deres rejse som sponsorfamilie – og der er stadig lang vej, før de kan klare sig uden støtte. Takket være vores generøse sponsorer tager vi os tid til at skabe varige, positive forandringer. Relationen er nøglen, og koordinatorer som Spaska bygger tillid og giver råd, som hjælper familier med at overvinde de udfordringer, de står overfor, og finde de ressourcer, der er nødvendige for en bedre fremtid. 

Nasca fortæller: “Min mand og jeg drømmer om økonomisk stabilitet. Trods vores livs udfordringer har jeg allerede set nogle af mine drømme gå i opfyldelse, takket være den støtte vi har fået. Vi har fået mennesker som Spaska ind i vores liv, der viser os, at der er lys og håb, selv i en mørk verden.” 

Bliv fadder for en familie som Nasca’s i dag og hjælp dem med at tage livsforandrende skridt mod en bæredygtig fremtid