Albanien
Mission Uden Grænser begyndte arbejdet i Albanien i 1992, kort efter kommunismens fald i 1991.Albanien er kendt for sine mere end 173.000 betonbunkere, opført under Enver Hoxhas ledelse som beskyttelse mod invasion. Mange er siden blevet omdannet til caféer og museer – det mest kendte er Bunk’Art i hovedstaden Tirana
Takket være støtten fra vores bagland har Mission Uden Grænser arbejdet i Albanien siden 1992. I dag støtter vi 335 familier i seks lokalsamfund og hjælper dem med at udvikle deres potentiale og finde veje til selvforsørgelse.
Læs, hvordan vores støtte har gjort en forskel for en udsat familie.
Kommunisme og kaos
Mission Uden Grænser begyndte arbejdet i Albanien i 1992, kort efter kommunismens fald i 1991. Grundlæggende tjenester som sundhedspleje og uddannelse var i kaos, og ekstrem fattigdom var udbredt. Lukningen af statsdrevne landbrug og fabrikker førte til massiv arbejdsløshed og nød.
I over 40 år havde Albanien været isoleret under et af verdens mest brutale regimer, hvor befolkningen på 3,5 millioner blev nøje overvåget, og én ud af fire blev tvunget til at spionere på venner og naboer.
Albanien åbner sig – Mission Uden Grænser træder til
Under kommunismen var Albanien erklæret en ateistisk stat, og kristne, muslimer og andre troende blev forfulgt, fængslet eller dræbt. Efter regimets fald begyndte Mission Uden Grænser at møde den store efterspørgsel efter kristen litteratur samt at støtte renovering af sundheds- og uddannelsesfaciliteter.
I 1993 begyndte vi at yde støtte til 30 familier, der levede i strandhytter i Durres. Vores første samarbejde med kirker i Albanien blev etableret i 1995, og i 1996 arrangerede vi vores første sommerlejr for udsatte børn.
Læs, hvordan vores sommerlejre gør en forskel for børn i fattigdom.
Reformerne og udviklingen efter kommunismens fald gik langsomt, og i 1996-97 var Albanien tæt på at blive kastet ud i borgerkrig, da tusindvis mistede deres opsparing til pyramidespil. Midt i den økonomiske krise uddelte Mission Uden Grænser 5.000 madpakker for at hjælpe de mest trængte familier.
Emigration og fattigdom i Albanien
I dag har Albanien et af verdens højeste niveauer af emigration. Over en tredjedel af befolkningen har forladt landet siden kommunismens fald, og tusindvis emigrerer stadig hvert år.
Årsagerne til denne “brain drain” er komplekse, men fattigdom og social eksklusion spiller en stor rolle. Albanien har de fjerde-laveste lønninger i Europa, samtidig med at leveomkostningerne er høje. Ifølge INSTAT bliver næsten 42% af albanernes samlede indkomst brugt på at købe madvarer.
Arbejdsløsheden stiger, især blandt unge, og korruption og nepotisme er udbredt. En nylig undersøgelse viser, at 83% af albanerne ønsker at emigrere for at finde bedre muligheder.
Vold i hjemmet og menneskehandel
Over 50% af kvinder og piger i Albanien har oplevet vold i hjemmet, ofte forbundet med patriarkalske normer og økonomisk afhængighed af mænd. Samtidig er Albanien en vigtig kilde til menneskehandel, hvor fattige rekrutteres gennem falske jobtilbud eller ægteskaber.
Mission Uden Grænser støtter kvinder og familier gennem uddannelse og forretningsmuligheder for at skabe håb og sikkerhed for fremtiden.
Læs, hvordan vi hjælper kvinder berørt af vold i hjemmet.
Albanien er desuden et af de lande, der i betydelig grad er oprindelsesland for menneskehandel. Sårbare mænd, kvinder og børn, der lever i fattigdom, bliver ofte rekrutteret gennem falske jobtilbud eller arrangerede ægteskaber.
Ved at støtte børn i deres uddannelse og hjælpe familier med træning og muligheder for at starte egne virksomheder arbejder Mission Uden Grænser på at mindske denne risiko. Målet er at give mennesker reelt håb for fremtiden og den praktiske støtte, de har brug for.
Albanien: fra isolation til en populær destination
Fra at være isoleret er Albanien nu blevet et eftertragtet turistmål. Med sin middelhavsklima, naturskønhed og kystlinje tiltrækker landet mange besøgende og arbejder på EU-integration.
Albanien er også kendt for sin fredelige sameksistens mellem muslimer og kristne.
Mission Uden Grænser arbejder i dag i seks lokalsamfund, herunder Durres og Shkodra, hvor vi støtter familier, seniorer og børn med uddannelsesstøtte og fritidsaktiviteter.