Rumænien
Siden 1980 har Mission Uden Grænser arbejdet i Rumænien.Rumænien er en skattekiste af dyreliv og hjemsted for over 60% af Europas brunbjørnepopulation. Landet har også genindført bisonen, Europas største pattedyr, som næsten var udryddet, i 2014.
Takket være vores generøse støtter har Mission Uden Grænser arbejdet i Rumænien siden 1980. I dag støtter vi 490 familier i 23 lokalsamfund og hjælper dem med at udvikle deres potentiale og finde veje til selvforsørgelse.
Læs, hvordan en familie blev forvandlet takket være vores støtte.
Fra hjælp til forfulgte kristne til omsorg for børn
Mission Uden Grænser begyndte sit arbejde i Rumænien i begyndelsen af 1980’erne under navnet Underground Evangelism. Arbejdet omfattede levering af bibler og materiel støtte til kristne, der blev forfulgt for deres tro under kommunistiske regimer.
Da Jerntæppet faldt i 1989, chokerede billeder af underernærede børn i umenneskelige forhold på rumænske børnehjem verden.
Under Nicolae Ceausescus styre blev befolkningstilvækst set som vejen til økonomisk vækst. Preventionsmidler blev forbudt, og barnløse blev beskattet. Fødselstallet mere end fordobledes, og mødre blev tilskyndet til at placere deres børn i børnehjem med troen på, at staten kunne opdrage dem bedre end familierne selv.
De statslige institutioner var dog underfinansierede og underbemandede, hvilket resulterede i alvorlige mangler for hundredtusinder af børn. Dette nødråb inspirerede Mission Uden Grænser til at starte Child Rescue International i begyndelsen af 1990’erne.
At møde behovene hos børn og studerende
Mission Uden Grænsers medarbejdere og frivillige begyndte regelmæssigt at besøge børn på institutioner, hvor de gav omsorg, varme kram og delte håb. Samtidig opfyldte de børnenes akutte materielle og uddannelsesmæssige behov.
I løbet af de følgende år udvidede vi vores arbejde til 28 regioner og hjalp næsten 45.000 børn på 234 institutioner. Mens andre organisationer kom og gik, forblev Mission Uden Grænser en pålidelig og trofast støtte for børnene gennem mange år.
For at styrke støtten udviklede vi sommerlejre, erhvervsvejledning og stipendieprogrammer, som senere også hjalp studerende.
Da Rumænien blev medlem af EU i 2007, var en af betingelserne en reduktion i antallet af børn på institutioner. I takt med denne proces rettede vi vores fokus mod fattigdomsbekæmpelse i lokalsamfundene.
Fattigdom i Rumænien
Det kommunistiske regime efterlod mange i Rumænien i dyb nød. Madmangel førte til rationering og lange køer, og varer som kød, smør og kaffe blev sjældne luksusgoder. Samtidig var forsyningen af varme, elektricitet, gas og vand ofte afbrudt.
Efter kommunismens fald har Rumænien gjort bemærkelsesværdige fremskridt, og landets økonomi voksede hurtigere end nogen anden EU-stats. Alligevel er fattigdomsraterne stadig høje, især i landdistrikter.
41% af børn i Rumænien risikerer fattigdom eller social eksklusion – det højeste niveau i EU.
Rumænien er desuden anerkendt som et af de primære oprindelseslande for menneskehandel i Europa, hvor fattigdom gør mange udsatte for udnyttelse. Mission Uden Grænsers arbejde med familier, børn og unge giver dem håb for fremtiden og midler til at forsørge sig selv, hvilket mindsker deres risiko for at blive ofre for menneskehandel.
Vores vedvarende støtte bidrager til varig forandring. Læs, hvordan en mor fandt tro og håb gennem den hjælp, hun modtog.
Roma-samfundene
Roma-befolkningen er den mest marginaliserede gruppe i Rumænien. De har tre gange større sandsynlighed for at leve i ekstrem fattigdom end deres rumænske jævnaldrende og møder ofte diskrimination og høj arbejdsløshed.
Hver tredje roma bor i en bolig uden rindende vand, og mere end halvdelen lever i overfyldte hjem.
Uddannelsesmæssige udfordringer er også udbredte i roma-samfundene, hvor de facto-segregering ofte resulterer i dårligere uddannelsesmuligheder for roma-børn. 80% af børn, der ikke går i skole, er romaer, og mindst 18% af roma-børn har ingen skolegang overhovedet.
Mission Uden Grænser støtter roma-familier i deres kamp for at bryde fattigdommens cyklus. Vi arbejder tæt sammen med roma-børn og driver skoleklubber, der tilbyder vigtig følelsesmæssig og uddannelsesmæssig støtte. At hjælpe roma-børn med at trives i skolen er afgørende for at skabe varige forandringer i deres lokalsamfund.