Golriz Ghozati: "Du behøver ikke redde hele verden..."

Når man hører navnet Golriz Ghozati, dukker der ofte ét ord op: mod. Ikke bare fordi hun som barn flygtede fra Iran. Ikke kun fordi hun i dag står i spidsen for en international nødhjælpsorganisation i en tid præget af krig og kriser, men fordi hun tør stå med et åbent hjerte i en lukket verden. 

Det er nu 1 år og 4 måneder siden, Golriz sagde ja til stillingen som landsleder i Mission Uden Grænser Danmark – og det blev begyndelsen på en rejse, der har krævet mod og givet mere, end hun havde forestillet sig. 

Vi har sat vores landsleder i stævne for at lære hende lidt bedre at kende.

Golriz – mennesket bag titlen

Golriz er ikke kun leder. Hun er også datter af krig, flygtning, fremmed, konvertit, mor til to, ven og menneske. 

Hvad har formet dig mest – i barndommen og i voksenlivet? 

"Jeg er vokset op i Teheran under krigen. Sirenerne, mørklægningerne, frygten – det var min barndoms lydspor. Mine forældre solgte alt for at give os et liv med muligheder. Vi kom til Danmark med ingenting. Men vi havde hinanden. Det har lært mig aldrig at tage frihed for givet." 

Som voksen har mødet med afmagt og uretfærdighed formet hende. At stå ansigt til ansigt med smerte – både i egne sår og andres liv – og vælge at svare igen med nænsomhed og mod. 

Hvornår mærkede du kaldet til at gøre en forskel? 

"Jeg valgte lærergerningen for at kunne gøre en forskel for børn og unge og var blandt pionererne, der startede Rudehøj Efterskole. Med tiden voksede mit kald – først som fortaler for forfulgte kristne. Som konvertit vidste jeg, at det kunne have været mig. Senere begyndte jeg at mærke en dybere forbindelse til verdens fattige og marginaliserede. Ikke bare som mærkesager, men som søstre og brødre. Det blev tydeligt for mig, at her var der nogen som vi kan gøre en forskel for."

Troen som drivkraft 

Hvordan hænger din tro og dit arbejde sammen? 

"Min tro giver mig retning, men mit arbejde handler først og fremmest om mennesker. Jeg ser ikke bare tal og strategier – jeg ser ansigter og historier. Det vigtigste for mig er ikke kun at bekæmpe fattigdom, men at møde det enkelte menneske med respekt, varme og værdighed. Jeg spørger ofte mig selv: 'Hvordan ville jeg ønske at blive mødt, hvis jeg stod i deres sted?'"

Hvad brænder du mest for? 

"Kvinder og børn. Jeg ved, hvordan det føles at være usynlig og sårbar. Når jeg ser en mor, der kæmper for sine børn midt i krig og kulde, ser jeg min egen mor. Det gør ondt, men det driver mig."

En historie, der gjorde særligt indtryk?

"Når jeg besøger vores projekter, møder jeg ofte familier, der mangler alt. Og alligevel åbner de deres hjem og hjerter og deler det lille, de har. Ofte hører jeg sætningen: 

'Når I kommer, føler vi os ikke glemt.' 

Og så ved jeg, at det, vi gør, betyder noget." 

Hvad adskiller Mission Uden Grænser fra andre organisationer?

"Vi ser både det fysiske og det åndelige behov. Vi kommer ikke bare med brænde og mad – vi arbejder ud fra et helhedsorienteret diakonalt perspektiv og rækker ud til mennesker med relation. Det gør en forskel, når man ikke bare bliver hjulpet – men elsket."

Et kald til fællesskab og handling 

Hvordan kan helt almindelige mennesker gøre en forskel? 

"Du behøver ikke rejse langt eller have mange penge. Det handler om at tro på, at det, du giver, gør en reel forskel. Du skal ikke forholde dig til hele verden – bare spørge dig selv: Kan jeg hjælpe én? Hvis vi alle gør det, kan vi forandre liv og den verden vi lever i." 

Et liv i tjeneste 

I dag, efter halvandet år som landsleder, har Golriz ikke svar på alle spørgsmål. 
Men hun har valgt at stå midt i dem. Hun har sagt ja til at lede, mens hun selv formes. Ja til at give, mens hun også bærer. Ja til at tjene, selv når det koster. 

Hun håber, at flere vil tage del i arbejdet med at hjælpe de fattige og marginaliserede – ikke fordi verden er let at forandre, men fordi kærlighed stadig gør en forskel. 

“Du behøver ikke redde hele verden. Men du kan ændre verden for én.”